AIF's Sponsor-cykelløb 

Sponsor-cykelløbet 2023 afholdes d. 3. sep.

 

  • Indskrivning af ryttere kl. 13.15 - 13.45
  • Start kl. 14.00
  • Slut kl. 15.00
  • Grillen tændes til eget medbragt mad kl. 16.00

Der er præmier til både børn og voksne i flg. Kategorier:

  • Flest Sponsorer
  • Flest kørte omgange
  • Festligeste deltager


Efter løbet vil der være præmieuddeling og årets vinder af venskabspokalen vil få overrakt vandrepokalen.


Hvad går det ud på?
Allindelille idrætsforening har siden 1997 afholdt et årligt cykelsponsorløb, hvor lokale har støttet foreningen ved at træde i pedalerne.

Cykelruten har i årenes løb ændret sig fra en længere terrængående skovtur til en tilskuervenlig og trafiksikker enkeltstart. Der er igennem årene tjent en halv million ind, som bla. er blevet til et nyt klubhus, nye redskaber og, i samarbejde med skolen, et nyt lokalt fælleskøkken.

De fleste i lokalområdet har enten siddet i sadlen eller heppet på sidelinjen og der har altid været plads til alle og alligevel kamp til stregen.

Feltet består af ryttere i alle aldre og Gerda står som legenden der har kørt flest løb nogensinde. Den gode ånd i fælleskab og med sved på panden er at mærke for alle der deltager.

Konceptet er simpelt, rytterne kører på en trafiksikker bane der måler 2 km. med start udfor fodgængerfeltet på skolen, med første vendepunkt ved byskiltet til Skee og andet vendepunkt ved byskiltet til Allindelille. Hver rytter har forinden løbet indsamlet sine egne sponsorer. Sponsorerne kan enten give et fast engangsbeløb eller sponsorere med et beløb pr. kørt runde.

Sponsorkontrakter
"Sponsorkontrakterne" kan hentes på papirform i Allindelille Friskole ved skolens opstart efter sommerferien eller downloades her.

Allindelille IF | | |