Sponsorcykelløbet

Allindelille idrætsforening har siden 1997 afholdt et årligt cykelsponsorløb, hvor lokale har støttet foreningen ved at træde i pedalerne. Cykelruten har i årenes løb ændret sig fra en længere terrængående skovtur til en tilskuervenlig og trafiksikker enkeltstart. Der er igennem årene tjent en halv million ind, som bla. er blevet til et nyt klubhus, et nyt lokalt fælleskøkken, nye redskaber og særlige aktivitetsdage for lokale børn og voksne. De fleste i lokalområdet har enten siddet i sadlen eller heppet på sidelinjen og der har altid været plads til alle og alligevel kamp til stregen. Feltet består af ryttere i alle aldre der sørger for at den gode ånd og stemning bliver holdt i hævd!

Hvad går det ud på?

Konceptet er simpelt, rytterne kører på en trafiksikker bane der måler 2 km. Hver rytter har forinden løbet indsamlet sine egne sponsorer. Sponsorerne kan enten give et fast engangsbeløb eller sponsorere med et beløb pr. kørt runde. "Sponsorkontrakterne" kan downloades her eller hentes udskrevet på Allindelille Friskole eller i Allindelille Børnehus.

Hvor og hvornår?

Indskrivning til løbet starter kl. 9.30 i klubhuset, startskuddet lyder kl. 10.00 fra målfeltet omkring bumbet foran skolen og sidste runde skal nås inden kl. 11.30. De hurtigste, "rigeste" og mest festlige ryttere hædres og der er fine præmier til den rytter; i både børne -og voksenrækken, der har kørt flest runder, indsamlet flest penge eller har formået at skabe en fest med sin deltagelse.

 

De indkørte penge går til at sikre aktiviteter og rammer i Allindelille Idrætsforening for både store og små. I år går pengene til indkøb af udstyr til den nybygget multibane til glæde for både idrætsforeningen og Allindelille Friskole.

Sponsorkontrakt til udprint her.

 

Sponsorcykelløbet 2017
I 2017 deltog 21 børn og 5 voksne og der blev kørt 26.989 kr. ind til foreningen. Pengene bliver brugt d. 1. sep. 2018 på en familiedag for børn og voksne i Gerlev Legepark.
Allindelille IF | | |