New Age Kurling
Sjov idræt for dig på 50+


Måske kender du curling fra de olympiske vinterlege? Spillet findes også i en variant hvor det ikke foregår på is, men på almindeligt gulv, og her hedder det ”New Age Kurling”.  Det er et sjovt spil, der giver let motion, gode grin og venskabelig konkurrence.

Allindelille if starter et hold op fra 1. februar 2018. Der spilles New Age Kurling i cirka 1 time. Derefter er der kaffe og hyggesnak i klubhuset. Hvis der er stemning og deltagere nok, kan der også spilles Boccia, et indendørsspil der ligner pétanque. Begge spil er forholdsvis enkle at lære. Der vil være instruktør til at undervise i spilleregler den første gang, herefter efter behov.

New Age Kurling er et sjovt og underholdende spil, hvor alle kan være med. Også dem der har lidt problemer med fysikken, idet man godt kan sidde ned mens man spiller. Hver spiller sender sin ”sten” fra den ene ende af en bane til målet i den anden ende. ”Stenene” er runde med små hjul under, der skubbes hen over gulvet for at kommet tættest på målcirklens centrum. 


Tid: Torsdag kl. 16.15 - 17.15 + kaffe bagefter. Første gang d. 1. februar. Holdet slutter 3. maj 2018.
Sted: Gymnastiksalen på Allindelille Friskole.
kontaktperson: Susanne Baltzer, 2621 5679


Pris: 50 kr. (betal under menupunktet til venstre "Betaling for hold")

 
Allindelille IF | | |